Intet er afgjort endnu for julen 2024!

I 20 år er der kommet frugter og specialiteter hjem – direkte fra Valencia.

Gennem 20 år har vi mødtes til den årlige juledag med appelsiner.

20 år med sjove, spændende, nervepirrende og intense dage.

Hård vinterfrost i bjergene og ulidelig sommertørke, var de sidste to år for hårdt ved de små blomster og frugter.

Mine træer får kun vand fra en romersk kanal, der samler vandet fra bjergene, hvor er intet var, da de havde mest brug for det.

Der var ingen vej udenom. Tingene skal i alle led simpelthen være klare og fuldstændigt i orden – og gentages appelsinriis, er det fordi, han selv er der og er med i alle processer igen, fuldstændig som da det hele startede. Den ring skal sluttes – og blomstringen skal kunne holde og vandet flyde!

Lykkes det, kan vi igen grine, arbejde dagen sort, hygge og travlt glædes. Sådan som julen helst skal markeres.

Indtil nu skal I, næsten 2.000 kunder gennem årene fra nær og helt fjernt, have mere end totusinder af tak, fordi I har været med til at skabe den event, stemning og oplevelse, der blev en tradition omkring tiden op til jul.

Ingen dør er helt lukket, men den binder lidt i hængslerne for tiden.

Spring ned og se det, vi gjorde – og kom tilbage igen:

Jacobs CD

Appelsiner og klementiner

Citroner kom med

Evighedsgarantien

Olivenolie kom i hele tre størrelser

Lufttørret iberisk skinke

Oliven fra Oliva

Ris fra Riis

Appelsiner og klementiner

Hvert år har familiens venner hjulpet med at skaffe alle de flotte frugter fra marker i Valencia, der i 20 år er kom til Skive og Thy. I begyndelsen havde jeg nok selv, men siden det første år har naboer og naboers bekendte hjulpet med, så de allerbedste frugter fra de rigtige skrænter og dale kunne samles og sendes hjem til Danmark.

Det lykkedes at sende både ”almindelige” og økologiske appelsiner og klementiner.

Der var absolut intet at klandre de ikke-økologiske appelsiner for. De var givet et absolut minimum af gift, hvis det har været nødvendigt – bl.a. hvis insekter har angrebet bladene.

Et lille pakkeri sørgede for pakningen, hvor det, der får frugten til at skinne kun er forsigtig børstning.

Ingen vask, kun grov sortering efter størrelse – intet træ producerer jo frugter af samme størrelse, og de kommer direkte fra træerne.

Ingen overfladebehandling, bade med holdbart fluidum, voksninger eller stråler!

Direkte fra træet, i kasser, til pakning og så i bilen til Danmark!

Bilerne blev kørt af omhyggelige chauffører, 4 dage før udleveringen i Skive Lufthavn. Der blev sørget for gradvis sænkning af temperaturen, udluftning undervejs, korrekt luftfugtighed og ensartet temperatur i hele vognen – hvert år kom vi nærmere det bedste!

Tilbage igen

Citroner var der også med

Ja – de kom med op nordpå. I flere år var det usikkert, men det blev nok det, vi har været mest heldige med, for hver eneste gang kom der de herligste tilbagemeldinger om frugtens kraft, saft og holdbarhed.

Tilbage igen

Evighedsgaranti

Holdt frugten ikke, som du forventede, så skulle man ikke tøve med at bruge evighedsgarantien: Alle fik kvit og frit det antal, de måtte kassere – og det gjorde de ved at skrive det på bestillingslisten. Man behøvede ikke bestille andet – det var fuldstændig ok bare at hente det, der skulle erstattes.

Det var farligt, for den grundlæggende ide ved appelsinriis var, at der ingen overfladebehandling skulle gives og at det var direkte fra træ til bord – og så kan der altså ske hurtige ting og sager, når vi var ude at lege på den kant. I kan tro, jeg mange gange har spurgt mig selv om, hvorfor i alverden de ikke lige skulle igennem en voksbehandling, men nej – det var altså ikke ideen!!

Den første uge efter afhentningen gjorde vi alt for at bytte og erstatte, dernæst var der mulighed for at skrive det tabte, der ikke holdt sig rimeligt på listen til det følgende år uden beregning, hvis Appelsinriis altså igen komm til Danmark, det var den chance man løb – og det har holdt i 20 år!

Tilbage igen

Olivenolie – i hele tre størrelser

De fineste koldpressede jomfruolivenolier.

Olien var fra den første presning – og gennem de sidste år havde vi fundet ud af, at smagen hver gang var ovenud fantastisk.

Olien kom i følgende størrelser og emballeringer:

Gaveæske og lille krystalflaske med 250 ml.

Hvis man skulle på besøg hos venner, familie eller naboer var det oplagt at medbringe en gaveæske, de vakte begejstring.

Krystalflaske med 750 ml og plastdunke med 2 liter og 5 liter.

Der har været en del kommentarer omkring plasticemballeringen, men vi havde altså ikke det større kvantum i krystalflaske, så et godt råd var at hælde noget olie over på en smuk karaffel og ellers lade den store dunk opholde sig mørkt og køligt.

Tilbage igen

Lufttørret, iberisk sortfodsskinke.

Skinker var med – og det siges, at ikke meget på denne jord kan måle sig med lufttørrede spanske sortfodsskinker.

Alle de, der har kørt med mig gennem det spanske land, har set den store tyr. Den er fra Osborne – og det var netop dem, der købte skinketørreriet Sanchez Romero Carvajal i Jabugo, lige nord for Sevilla – og det tørreri holder de gamle traditioner i hævd.

Men det er ikke altid forbindelserne til stedet giver de bedste priser, så derfor ledte jeg rundt i det spanske landskab, hvor alt op til juletid står i skinkernes tegn. Det vil sige, at jeg tog ud til de forskellige forhandlere og så, hvilken skinke, de havde – iberiske, sortfods, selvfølgelig! – og valgte dem, der passer bedst til det, vi vil have nordpå – og til den rigtige pris! ,

Jabugo – de tørrede skinkers landsby – ligger i det blå mærke til venstre. Det var imponerende at få lov til at komme over i den del af landet – og være inviteret til at se alle de enkelte faser i skinkefremstillingen – igen et eksempel på, hvordan familiens venner hjalp med til at give os de allerbedste muligheder!

Med skinkerne fulgte et stativ, så man kunne have den stående som vist på billedet.

Og for de, der ikke ville have en hel skinke på ca. 8 kg kunne den købes i breve, skiveskåret og med 100 g.

Tilbage igen

Oliven fra Oliva

Tre gode folk fra Oliva, ser I ovenfor. Ejeren, Sebastian Guerolo, en ansat og Paco LaHuerta. Paco er for øvrigt far til operasangeren Dolores LaHuerta, som vi har set flere gange i både Skive og Thy.

Aldrig har jeg dog endnu været et sted, der var så svært at komme fra – ejeren ville simpelthen vise alting – hele processen i olivenforarbejdningen – og alle de varianter, der fremkommer ved de forskellige krydderier!

Her indsamler de nemlig selv krydderierne. Eller køber dem hos folk, der har indsamlet – for der var ingen kunstigt frembragte aromastoffer i mine oliven. Kun den rene vare. Med herlige friske krydderier.

Men igen – de var ikke økologiske, som nogle rykkede for – der var et stykke vej! Næsten til hvert måltid under det mediteranske køkken dukker der oliven op på et tidspunkt – enten til at nippe til som en appetitvækker, i maden eller som tilbehør til en frisk vin, øl, tapas eller andre spændende sager. Da jeg var nede og se om appelsinerne hang ordentligt, kom jeg forbi dette aftenscenarium, som jeg bare ikke kunne stå for:

Aceituna Sevillana, partida, morada og coqillo. En anden mulighed var Sevillana i en ekstra krydderlage, vel at mærke med krydderier, de selv havde samlet i bjergene.

Det er helt eventyrligt hvilken charme og velsmag, krydderierne tilsætter de grønne oliven – så her var altså et svært valg, hvis man da ikke sprang valget over og prøver begge varianter!

Og så lige til en episode, der vakte stor morskab på det lille olivensted.

Jeg fortalte, at nogle sidste år oplevelse, at bøtten begyndte at svulme og at processerne gik i gang. Helt naturligt, fortalte de. De oliven, der var i bøtterne var helt friske og som lagen trænger ind fortrænges væsken og frugten tager smag. Hvis frugten opbevares køligt er alt i orden og smagen er perfekt.

Når der var åbnet for bøtten skulle frugten opbevares under køl – men så kunne den også kunne holde sig op til 6 mdr. – farven tog en noget mørkere glød hvis man opbevarede bøtten udenfor køleskabet!

Tilbage igen

Ris fra Riis

Selvfølgelig skulle risen med – og mange havde endelig fundet ud af, hvor fantastisk den var. Det lille traditionsbundne ristørreri i byen Sollana ligger lige midt i risområdet syd for Valencia – Europas næststørste og udlagt som beskyttet område i forbindelse med Albufera. Her ses den seneste generation af den lange familierække af ejere – Sergio Tomás. Han holder en pose af risens fornemste sort – “the king of rice” – bomba. Det var en fantastisk oplevelse at få alle faser af risens behandling præsenteret – lige fra høsten til den var i pose.

Tilbage igen

Jacob Christensen Fabuels første CD

Det er lidt vildt!! Jacob, der er pæredansk/spansk og kommer fra Valencia, har udgivet sin første CD som 14årig. Det har ført enorm opmærksomhed med sig og siden har han været solist ved symfoniorkestre, givet solokoncerter akkompagneret af piano, optrådt i kammermusiksammenhænge og været med i TV, Radio og aviser – jo, det er vildt!!

Helt ud over en fars fatteevne, og skam, skal de største ord dog nævnes med varsomhed, for der stod faktisk i den nationale spanske avis, at han var mere end et vidunderbarn på sin violin – der stoppede verden for en far med rødder i Salling og Thy, for de ord bruger vi godt nok ikke til daglig.

Jacob har været her på hjemegnen flere gange og har taget en pianist med – Skive Folkeblad lavede en lille portrætfilm – se den her

Nyd denne CD, hvor han med pianist har indspillet med:

Liebeslied og Liebesfreud af F. Kreisler

Melodie de Souvenir de un lieu cher af P.I. Tchaikovsky

Meditation de Thais af J. Massenet og M.P. Marsick

Aires gitanos af P. Sarasate

Andaluza de Danzas Espanolas af E. Granados og F. Kreisler

Danse Espagnole, de la Vida Breve M. de Falla og F Kreisler

Suite Populaire Espagnole af M. de Falla og P. Kochanski